Gør bilen forårsklar

0
549

Den danske vinter kan være rigtig hård ved biler. Det kolde og glatte fører betyder nemlig, at der strøs salt og sand på vejene, hvilket sætter sig på bilen. Hvis du gerne vil sikre dig, at din bil holder længst muligt, er det derfor en rigtig god idé at give den en grundig gennemgang. Så er du klar til at køre ud i det smukke, danske forår.

En bil kan som sagt nemt blive rigtig beskidt om vinteren, når den kører rundt på saltede eller sandede veje. Salt og sand kan sætte sig i alle revner og sprækker, og du bør derfor give din bil en grundig forårsrengøring.

Salt, sand og andet skidt sætter sig dog ikke kun udvendigt på bilen. Man får også slæbt rigtig meget med ind i bilen, når skoene er dækket af sne og slud. Derfor er det altså ikke nok bare at køre bilen i bilvask. Du skal også have fundet klud og støvsuger frem, så den kan blive ren indvendigt.

Hvis du ikke kan overskue selv at skulle i gang med den helt store rengøring, er der heldigvis hjælp at hente. Der findes nemlig efterhånden mange virksomheder, der tilbyder damprens af biler. Det kan være penge rigtig godt givet ud at få de professionelle til at forårsrengøre din bil.

Gennemgå bilen for skader og slitage

Udover at rengøre bilen grundigt både indvendigt og udvendigt, bør du også gennemgå den for småskader og slitage mindst én gang om året. Undersøg om bilens viskerblade trænger til at blive udskiftet.

Hvis de ser lidt slidte ud, og gummiet ikke længere er helt, trænger du til nye viskerblade. Heldigvis er det som regel ret nemt selv at skifte dem, så det behøver du ikke betale for mekaniker for at gøre. Tjek desuden om der er små skader i lakken, som trænger til at blive udbedret. Fjern eventuelt flyverust og giv derefter bilen en gang lakrens. Så holder lakken sig flot længere, og der går ikke rust i bilen.

Sidst, men bestemt ikke mindst, bør du også tjekke, at alle billygterne virker. Mange nyere biler har dog en censor, der automatisk giver besked, hvis en pære er sprunget.

Skift til sommerdæk

De fleste bilejere kender godt tommelfingerreglen, der siger, at man skal skifte til sommerdæk, når man skifter til sommertid og vinterdæk ved vintertid.

Det kan dog være en god idé at vente med at skifte til sommerdæk til et godt stykke inde i april. Vejret i april kan nemlig være meget omskifteligt. Det er fuldt ud muligt at skifte dæk selv, men de fleste vælger nu alligevel at få en professionel til det.

Skal du skifte til sommerdæk i Aabenraa, kan du endda få de professionelle til at komme til dig. SkiftLet kommer nemlig hjem til dig eller hen på din arbejdsplads og skifter dine dæk der. Så bliver det ikke nemmere at få skiftet til sommerdæk. De kan også klare alle andre dækopgaver som lapning af punkterede dæk.