Køberguide: 4 ting du skal huske, når du køber en lejlighed

0
523

Det er altid spændende at skulle flytte til en ny bolig og gøre den til sit hjem. Det er dog særligt spændende, hvis man køber frem for at leje. Som køber af en lejlighed er der en række forskellige ting, du skal huske, og overveje, før du for alvor underskriver kontrakt. Står du lige nu og overvejer, om du skal købe en lejlighed? Så er du kommet til det helt rigtige sted. Herunder får du nemlig en køberguide med 4 forskellige ting, du skal huske, når du køber en lejlighed, heriblandt hjælp fra advokat og grundig undersøgelse af markedet.

Hav banken med fra starten

Det første du skal gøre, når du ønsker at købe en lejlighed, fremfor at leje, er, at besøge din bank. Det er de færreste mennesker, der har råd til at købe en lejlighed kontant. Dette gælder særligt, hvis lejligheden ligger i en dyr storby. Derfor kræver et boligkøb et lån. Det er banken, der vurderer, hvor meget du har råd til at købe bolig for. Sammen udarbejder I et lån, som du kan betale af i løbet af en årrække. Din egen økonomi er derfor med til at vurdere, hvor meget du kan låne af banken til et boligkøb. Før du overhovedet kan begynde at undersøge, hvad der er af lejligheder på markedet, skal du altså have banken med på ideen!

Undersøg markedet grundigt

Når du har fået banken med, og budgettet er fastlagt, er det tid til at påbegynde søgningen. Er man førstegangskøber, kan man hurtigt blive forblændet af de mange muligheder. Her er det vigtigt, at man har tålmodighed, og ikke blot forelsker sig i det første og det bedste. Som køber skal man have en klar liste over, hvilke behov, ønsker og krav man har til en lejlighed. Selvom en lejlighed måske virker perfekt, er det ikke nødvendigvis dette, der er det reelle tilfælde. Lejligheden skal ikke kun være flot, men den skal også have den rette lokation, den rette pris og meget andet. Du skal som køber kunne se lejligheden være dit hjem, og ikke blot et smukt og imponerende sted. Når du skal undersøge markedet, er det vigtigt, at du får fremvist flere forskellige lejlighed. Dette gør det lettere for dig at finde ud af, hvad du egentligt ønsker i en lejlighed. Måske finder du ud af, at placeringen er det absolut øverste på din liste. Måske vil du faktisk blive overrasket!

Papirarbejdet skal være i orden

Når du har fundet drømmelejligheden, som du ønsker at købe, er det vigtigt, at du lige træder på bremsen. Der er nemlig flere forskellige ting, du som køber skal igennem, før du kan underskrive kontrakten. Du skal blandt andet undersøge alt det praktiske papirarbejde. Sælgeren skal overdrage en lang række forskellige dokumenter med information om lejligheden inden køb. Disse dokumenter kunne eksempelvis være ejendomsvurderingen, tegninger, seneste opgørelser, tilstandsrapport og meget mere. Det er vigtigt, at du som køber læser alle disse igennem eller eventuelt får en advokat til at hjælpe med dette. Kun på denne måde finder du ud af, om lejligheden egentligt er, som den fremstår. Sælgeren har oplysningspligt, og du har derfor krav på at modtage alt papirarbejde, inden du køber lejligheden.

Allier dig med en advokat

Er man førstegangskøber, er det altid en god ide at alliere sig med en advokat. Der skal som førnævnt være styr på papirarbejdet, før du underskriver kontrakt og køber en lejlighed. Som førstegangskøber er det svært at vurdere, om det fremviste papirarbejde egentligt er, som det skal være. En boligadvokat kan hjælpe dig med at undersøge papirarbejdet, og vurdere, om du skal købe lejligheden eller ej. Husk altid, at hvis noget virker for godt til at være sandt, er det højest sandsynligt, fordi det er!