Hvornår har man brug for alkoholafvænning?

0
1194

At have at overforbrug af alkohol, altså at være hvad man kalder alkoholiker, er en definition skabt af en række kriterier. Først og fremmest handler det om en afhængighed, nøjagtig som narkomaner der er afhængige af et stof eller ludomaner, der er afhængige af at spille. Typisk opdager og indser ens venner og familie afhængigheden, før den givne person selv gør. Hvis man ønsker at komme på alkoholafvænning, så er det første skridt at indse, at man har et problem – et problem man ikke længere selv kan magte, men som man har et reelt ønske om at komme ud af. Mange alkoholikere ender desværre med at komme meget langt ud, før de kommer i afvænning. En situation der kan give alvorlige følger for både helbredet, arbejdslivet og privatlivet.

 

Hvordan kommer man i afvænning?

Hvis først man har indset, at man har en afhængighed af alkohol, så kan man ansøge om at komme i alkoholafvænning. Allier dig med din ægtefælle, en søster, bror eller nær ven, som kan være din støtte hele vejen igennem forløbet. Start med at aflægge din praktiserende læge et besøg, han eller hun vil kunne lave et generelt sundhedstjek af dig og tale med dig om de forskellige behandlingsmetoder. En meget anerkendt metode til alkoholafvænning, både her i Danmark og i udlandet, er den såkaldte Minnesota model. Det er et 12 trins behandlingsprogram, der bygger på både terapeutiske og fysiske øvelser. Grundlæggende handler det om at skabe faste rutiner og (gen)etablere en sund livsstil. Man anvender forskellige redskaber i forløbet, herunder både gruppeterapi, løbeture, massage og meditation. Et typisk behandler team består af både læger, sygeplejersker, terapeuter, kostvejledere og psykologer.

I visse tilfælde vil man kunne få tilskud til forløbet af det offentlige. Der findes flere behandlingscentre rundt om i landet, det kommer vi nærmere ind på i næste afsnit.

 

Hvor kan man komme i alkoholafvænning?

 

Som sagt er der behandlingscentre for alkoholisme i både Jylland, på Fyn og på Sjælland. Nogle patienter finder tryghed i at vælge et sted tæt på deres bopæl, mens andre ønsker at komme så langt væk hjemmefra som muligt. For at få den bedst mulige start på sit alkoholafvænnings forløb, så kræver det at man finder et sted man stoler på og føler sig tryg ved. Det handler i høj grad om at finde et behandlingscenter, hvor både de fysiske rammer virker tiltalende, personalet har den rette kemi og hvor behandlingsmetoden virker overbevisende.

Som patient er med man nød til at starte behandlingen med et åbent sind, og en stærk vilje til at komme ud af sit misbrug. Man skal være villig til at ændre sin adfærd for bestandigt, og ikke kun så længe selve alkoholafvænningen står på. For de fleste betyder det, at de aldrig igen vil kunne have et afslappet forhold til alkohol. I folkemunde kalder man det en tørlagt alkoholiker, da selv den mindste dråbe alkohol vil kunne opildne et nyt misbrug.