Dette skal du huske at pakke til badeferien

0
1607

Selvom den mørke tid er over os, er der stadig mange, der rejser sydpå for at mærke årets sidste solstråler. Mange steder i Sydeuropa er der nemlig stadig høje temperaturer, og man kan ofte få billige billetter, hvis man vælger at rejse om efteråret. Desuden er der ikke nær så varmt sydpå på denne årstid, som der er hvis man for eksempel rejser i juli eller august, hvor varmen nogle gange kan være ulidelig. Derudover er hotellerne heller ikke så overfyldte om efteråret, så der er chance for, at man kan få en god plads ved poolen eller på stranden.

 

Skal man afsted på badeferie, er der selvfølgelig også en kuffert, der skal pakkes inden afgang. For ikke at miste overblikket er det en god ide, at lave en liste over hvad man skal have med, sådan at man ikke glemmer noget derhjemme. Her følger nogle gode eksempler på, hvad man skal huske at pakke for at få det meste ud af badeferien.

Badeudstyret skal være i orden

Skal man på badeferie, skal man selvfølgelig huske badetøjet. Det siger måske sig selv, men alligevel er der mange, der glemmer det hjemme i skuffen, så det er en god ide at skrive badetøj øverst på pakkelisten, sådan at man husker det. Desuden er det en god ide at huske et strandhåndklæde, da de håndklæder man får udleveret på hotellet ofte er små, og nogle steder må de slet ikke medbringes på stranden.

 

Uanset om man har planer om at skulle dase ved poolen eller ud og bade i havet, kan det også være en god ide at pakke et badedyr med i kufferten. Dette gælder både for børn og voksne. Der findes nemlig et stort udvalg af badedyr i forskellige størrelser og former, som både kan inddrages i leg og bruges til at ligge og sole sig på. Desuden er mindre badedyr gode til børn, der endnu ikke er stabile svømmere, da de med et sødt badedyr stadig kan hygge sig i vandet. Har man ikke et badedyr i forvejen, kan man købe et på de fleste hoteller eller på nettet.

Husk solbeskyttelsen

Ferien kan lynhurtigt blive vendt op og ned, hvis man er så uheldig at blive solbrændt. Det kan gøre enormt ondt, og man er tvunget til at opholde sig i skyggen resten af ferien, hvilket nok ikke var det, man lige havde planlagt. Man kan derfor med fordel pakke en solhat i kufferten, samt løst tøj der kan beskytte kroppen mod solens stråler. Det er også yderst vigtigt, at man husker at pakke solcremen.

Køb en god solcreme til kroppen, helst en med solfaktor 30 eller derover. Det er også en god ide, at købe en solcreme der kun er beregnet til ansigtet, da man nemt kan blive solbrændt i panden, på næsen og på kinderne. Der findes mange solcremer, der er vandfaste, og de kan være praktiske at have med sig, hvis man planlægger at skulle bade meget. Man skal dog huske at smøre sig med solcremen igen, efter man har været i vandet.