Barnedåb er en fest for livet og en fejring af de gode

0
1521

Der er mange forskellige grunde til at holde en barnedåb. Før i tiden var det et meget klart religiøst udtryk. Man gjorde det ikke blot for traditionen, men også fordi man troede det betød noget på et metafysisk plan. Vandet var en form for renselse. Før i tiden fik man dyppet hele kroppen ned i vandet, og dette ”bad” sørge for at man kunne komme ind i himlen. Senere udviklede det sig til, i hvert fald nogle steder, at præsten blot hælder lidt vand på panden af barnet.

 

Det kan der være flere årsager til, men efterhånden som den metafysiske betydning gik det hen og blev mere symbolsk, blev det også mere hensigtsmæssigt for de involverede børn. For mange i dag har barnedåben heller ikke den samme religiøse betydning. Den er blevet netop symbolsk. Så kan man selvfølgelig stille spørgsmålet: Hvorfor gør vi det så stadigvæk?

 

Her kommer den generelle betydning af ritualer og symbolik ind i billedet. Ritualer er meget vigtigt for os mennesker. Det er med til at markere forskellige betydningsfulde begivenheder i livet. Dette er også formålet med en barnedåb. Godt nok er barnet ikke klar over hvad der foregår, men det er lige så meget en fest for venner og bekendte. Det er en fejring af livet.

 

Der skal pyntes flot op til en barnedåb

 

Til en god fest hører sig også god pyntning. Det gælder også til en barnedåb. Det ligger lige for til de fleste fester hvordan der skal pyntes op. Juleaften er folk næsten aldrig i tvivl. Måske kan der forekomme mange forskellige modetrends, men for det meste er der nogle klassiske elementer som folk vender tilbage til. Der skal være et juletræ, og der skal være en stjerne i toppen.

Ligeledes er der også nogle traditioner ved en barnedåb. De er dog ikke lige så klart defineret, og det giver meget råderum for at være kreativ. Som udgangspunkt kan man gøre det som man vil, men der er nogle ting som man aldrig går helt galt i byen med. En af dem er farverne.

 

Traditionelt set har man som oftest afholdt barnedåb i enten blå eller i lyserød. Der ligger en lang historie bag disse farver og hvad de betyder, men det der bruges til i dag, er at signalerer kønnet. Det kan være svært at se på et barn hvilket køn det har, og derfor bruger man farverne til at vise det med.

Til en barnedåb kan man pynte op i mange forskellige farver

 

Hvis man er i tvivl om hvordan man skal pynte op, så er det en god ide at kigge på de traditionelle ting og bruge de traditionelle farver. Det er dog ikke alle der er komfortable med det nu om dage. Mange vil gerne bryde med gamle traditioner, og gøre dem til deres egne. Hvis det er tilfældet, er det en god ide at prøve at kigge i alternative retninger. En af mulighederne er at bruge alternative farver. Det kunne for eksempel være limegrøn eller lilla. Det giver et lille ekstra pift.

 

Der er også mange som vil bryde med de gamle kønstyper. Det vil sige at lyseblå ikke nødvendigvis behøver at være en dreng og omvendt med lyserød. Hvis man vil opdrage sit barn med en mere bred forståelse for køn, så kan man vælge en anden farver for at signalere dette. Uanset hvad ens blik måtte være på dette, så er det vigtigt at man gør festen til sin egen. En barnedåb er en fejring af et lille nyt barn, og derfor skal man gøre traditionen til sin egen.