8 forskellige sunde nødder – derfor skal de være en del af din kost

0
767

Nødder er noget, som mange har i huset, og det egner sig fremragende som en snack eller oveni salaten. Men hvor sunde er de egentligt? Det får du svare på lige her. Her får du en oversigt over de forskellige nødder, hvad de indeholder og hvorfor netop det indhold er godt til dig og din krop.

Hasselnødder

Hasselnødder er en undervurderet nød. Den har nemlig et højt indhold af kostfibre, der gør, at de mætter godt, og så har den også et højt indhold af forskellige vitaminer. Den indeholder for eksempel vitamin B, der særligt er godt for gravide, og som de skal huske at spise ekstra meget af, og så indeholder den også vitamin E, hvilket hjælper med at holde immunforsvaret helt i top. Sidst indeholder de også en del magnesium og de kan faktisk være behjælpelige med at forebygge en lang række sygdomme og er særligt velegnede til diabetes patienter.

Cashewnødder

Cashewnødder er ikke velegnede til slankekuren, da de har et ret højt kalorietal, men de er velegnede til en lang række andre ting. De er for det første rige på både jern og zink, og så har de også et højt indhold af magnesium, der blandt andet er godt for vores stofskifte. Altså er det en fornuftig nød til dig, der vil vedligeholde vægten og din krops naturlige stofskifte.

Mandler

Mandler er en af de mest populære nødder, og der er den bedste kilde til vitamin E ud af alle nødderne. E-vitamin er en stærk antioxidant, og kommer derfor med en lang række fordele: den er med til at holde huden sund, den forebygge hjerte/kar sygdomme, og den kan faktisk også bidrage til at holde kræftceller væk.

Derudover er de rige i protein og kostfibre, hvilket er en kombination, der giver en god mæthedsfornemmelse, hvorfor de altså kan bruges i moderate mængder, hvis du prøver at tabe dig.

Pekannødder

Pekannødder hører ikke under kategorien ”kendte og ofte brugt”. Til gengæld er det en vitaminpakke, som de andre nødder ikke kan følge med. Pekannødden indeholder hele 19 forskellige vitaminer og ovenikøbet også en masse mineraler, og så består 80% af nødden af fedt. De bekæmper det dårlige kolesterol i blodet – hvorfor de altså fremmer det gode kolesterol – og så fremmer de i det hele taget sundheden i blodårerne.

Macadamianødder

Macadamianødder har det højeste indhold af fedt ud af alle de forskellige nødder. Dog har de et lavt indhold af kulhydrater. Det gør dem altså perfekte til dig, der forsøger at få en balanceret kost til at fungere, hvis du har nemmere ved at inkludere kulhydrater end sundt fedt. Derudover har de også et højt indhold af vitamin B, hvilket har en stor effekt på vores nervesystem, fordøjelse, muskler og hjerte – i det hele taget vores generelle velvære – og så smager de godt. Derfor er det bestemt en nød, der er værd at inkludere i din madplan.